Løst og fast
Når der ikke trænes meget,langt og hårdt så går jeg altså lidt død i blogger livet. Men tænker jeg hellere må smide et par ord. Så fremt der stadig skulle være nogle få trofatse læsere tilbage 
Der trænes. Jo det kaldes det vel osse selvom jeg er på 5 – 8 km ture, i langsomt tempo. Ikke at det er en nem diciplin for helst drønede jeg afsted, eller bankede km ind på kontoen. Men sådan er det altås ikke. Tager det roligt, når de løb jeg når og hvis ikke så er det fordi det skal være sådan. Lytter og høre efter kroppen.
Var til kontrol på OUH i dag, intet at bemærke. Et besøg og blod prøver mere så afsluttes jeg. Tak siger jeg bare.
For at jeg blev rask, at jeg kom i løbeskoene igen og ikke mindst kan starte på nyt job om en uge. Så er livet ved at væte der hvor det var. Men alligevel meget anderledes. For det sætter bare tingene i et nyt perspektiv, at få revet tæppet væk sådan fra den ene dag til den anden….
Livet får pludselig en anden betydning, mine priorteringer er ændret. Men – engang ultraløber – altid ultraløber.
Så jeg kommer tilbage – en dag
Selvfølgelig kommer du tilbage, du er ung endnu og de fleste ultraløbere er i slutningen af fyrrerne og mere – syntes jeg da efter at studere årgangene på startlisterne.
Du er kommet i gennem det værste og de lange ture skal nok komme. Hvis jeg kan lære at løbe intervaller og endda blive bedre til dem – så har verden ingen grænser for hvad en løber som du kan klare