Tina`s Blog

Blog om løb, træning, vejen tilbage i løbeskoene…plus det løse om livet….

Her kommer Løbesmølfen

 

Løbesmølfen fra Fyn...

Fra ultratina til løbesmølf. :-)

En kommentar på FB i går i forbindelse med min fødselsdag har givet mig et nyt “Kælenavn” Løbesmølf. Synes den var så sød og mere rammende end ultratina, som distancerne er pt, er der ikke meget ultra her. Jo. ultra få km :-)

Der er gang i løbeskoene. Men ikke de vilde distancer, eller de helt store eventyrlige oplevelser, så derfor en smule langt mellem indlæg på bloggen. Vil ikke skrive bare for at skrive, vel ?

Som før skrevet er der langt til ultra løbene, og jeg havde jo svoret det var slut osv…Man skal nok være mere forsigtig med at offentligøre sådanne udtalelser. Men pyt. Det spøger i tide og utide i mit hovede, når jeg træner, når jeg skal sove, når jeg sidder i min stue hvor pokalerne har fået plads i et skab med glas låge. Så er den der stemmen der sniger sig ind. “Du er ultra løber”. Ingen diskution. “Du kan godt” – “Du vil gerne”. “Sæt dig et langsigtet mål”. “Gør det Nu”.

Når jeg læser blogge om ultra, når jeg følger de jeg kender, ser deres mål, deres træning osv. Så gnaver den sig frem i første tanke række: “Gør det nu”!  Men helt ærligt der er uoverskuelig lang vej fra den distance jeg løber nu og til et 100 km løb. Så minder jeg lige mig selv på dengang jeg begyndte. I fælled Parken i København. Med tunge og lungerne ud af halsen, uden nogen som helst tanke eller viden om at der fandtes ultra løb. eller at jeg allerede året efter ville løbe Copenhagen Marathon. Det er næste 13 år siden. Så, det skulle vel være muligt at “Komme tilbage” ? Hvis kroppen vil, det finder jeg jo kun ud af ved at øge distancerne jeg træner stille og roligt.

Der er lang tid til næste år. Hvilket løb jeg tænker på som tilbage venden på ultra distancen? Måske du kan gætte det? 100km på Bornholm – sikkert ingen overraskelse. Min bedste løbe oplevelse til dato var klart mit 100km løb derovre.Absolut  ikke min bedste tid, men det var ikke det afgørende. Det var oplevelsen.

Så er det “sagt” højt. Et meget meget langsigtet mål. August 2013. Men et mål og med en klar målsætning om at komme under 10.30. Bare sådan for en sikkerheds skyld.

Hvis nu….Jeg skulle bruge det til noget bestemt…;-)

Dagens tur: 12 km fordelt på 6 km skov og 6 km på Volden, der skal noget trail træning ind. Så jeg er 100% klar til maj og Hammer Trail. :-) Hvor er det bare fantastisk at kunne løbe, når jeg for 8 mdr siden bare ønskede at komme til at gå.

Måske jeg ender som en Ultrasmølf  :-)

 

Single Post Navigation

En tanke om "Her kommer Løbesmølfen"

  1. Mål er jo vigtige – også de der er lidt utopiske. For enhver stor rejse begynder som bekendt med ét lille skridt.
    De store mål er de der holder os i gang. Så jeg syntes du skal holde fast i drømmene og målene :-)

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.