Tina`s Blog

Blog om løb, træning, vejen tilbage i løbeskoene…plus det løse om livet….

En blog pause…

Bloggen vil holde en pause på ubestemt tid. Muligvis vil pausen ende ud i at den bare slutter her.

Selvom jeg har planer om fremtideige løb, træning osv er jeg nok bare nået det punkt hvor jeg ikke har behov for at dele det med omverden. På en blog.

Har ikke de store oplevelser eller anden intressant information som kan sendes ud i cyberspace, som altså kunne være af almen intresse. Så for at undgå at folk klikker ind gang på gang og der stadig står det samme indlæg, så ved i det nu.

Tinas Blog ligger stille som en dagbog til mig selv….:-)

De toldfrie tanker om ultraløb

Løbe smølfen :-)

Tanker, drømme, gode ideer :-) er HELDIGVIS toldfrie og omkostningsfrie. Nogen gange skal man holde det for sig selv ! Eller kaste det ud i cyber space for at dele med andre, tage luften af ballonnen eller i yderste konsekvens brygge videre. (Nok det sidste for mit vedkommende) Sender ballonnen afsted og måske når den målet.

Tænker om jeg er helt “rask” i hovedet.

Nej spøg til side. Men den slipper mig ikke. Tanken om ultra løbet. Om de 24 timer. Om alt hvad det indebære. Får lys i øjnene når jeg taler om det (siger nogen :-)

Ja for pokker! Fordi jeg længes efter “det”….cirkus hesten vil ud i manegen efter lang tid i boxen!

Det kan godt være jeg gennem lang lang tid har forsøgt at overbevise mig selv og andre om at det var (næsten) slut, at det hørte fortiden til. At de korte distancer og mere fart ville være nok. At succes på korte løb måtte komme før ultra løbet, at faren for at fejle og ikke nå mine mål var et afsluttet kapitel for mig. At jeg ikke gad invistere en msse tid, træning osv for at sidde med følelsen af nederlag når jeg ikke satte ny pr.

Status lige nu er at min længste tur var 16 km, at jeg ikke har nogen struktur, ingen fast plan. Træner ud fra lyst princippet. Hvilket faktisk er noget jeg vil fortsætte med. Altså det med lyst før pligt! Set i bakspejlet er mine bedste resultater før hen lavet på samme grundlag, max 80km i ugen. Så mon ikke jeg bare skal sætte næsen op efter et 24 timers løb – engang næste år. Har et i tankerne – trods jeg sidste gang svor at jeg aldrig ville sætte mine ben der igen.

For det var selvfølig ikke mit ansvar det gik så skidt, vel ? :-)

Med et år til at træne, få bygget formen og kroppen op igen så skulle jeg nok kunne stille op. UDEN nogen store forventninger om reslutatet (som før) fordi nu er udgangspunktet et helt andet. Jeg har været helt nede, og starter egentlig fra nul. Rent formmæssigt. Mentalt har jeg stadig styrken og troen på at vende tilbage. Så er det bare om at komme i gang. Samtidig har jeg nu en anden prioritering en før. Løbet kommer ikke til at være den styrenden faktor i min dagligdag. Det skal være sjovt, hyggeligt og min afslapning – ikke et ræs efter resultater.

Sidder med en fornemmelse af at være “små skør” og samtidig en forventningens glæde over at “turde” sætte et 24 timers løb som et mål igen. :-)

Tja, tanker er toldfrie. Men skal man ikke gå efter sine drømme, sine ønsker hvis muligt ?

Det tror jeg. Så det gør jeg. Løbet er så meget andet end bare løb. Det er venskaber, fællesskab og sammenhold. Det ved jeg. For en lille håndfuld af disse mennekser var der for mig da livet blev hårdt og jeg var sat til tælling. De gjorde det nemmere. Lettede de tunge tanker og indgød mig håb.

Så, for mig er løbet meget mere end løb. Det er også  venskaber. Det er en stor motivations faktor for mig.

En vinter dag i løb og billeder.

Har før nævnt det og gør det så bare igen. Jeg elsker naturens vidundere uanset årstiden, og er så priviligeret at bo i et område hvor der er masser af den. Dagens træning blev for første gang i lang tid med musik i ørene. Det foregik så via min mobil og derfor kunne jeg benytte lejligheden til at få nogen billeder med hjem. Grunden til musikken er henlagt til telefonen er at begge mine mp3 afspillere har besluttet at de ikke gider samarbejde mere. Slut. Færdig. Så har længe klaret mig uden men manglet det. For mig er løb med musik en ting jeg altid har gjort, korte eller lange ture, til konkurrancer. Alrdig uden musik. Giver mig en ro og glæde. Samtidig giver det mig mulighed for at flytte fokus hvis det en tur hvor motivationen og formen ikke er den bedste. Musik skal der til :-)

Dagens tur gik gennem skoven ned til havet en skøn tur. “Min” skov er i forandring. Der fældes på livet løs, så der er snart flere træer der ligger end står og knejser mod himlen. Men der er nok en grund og når jeg får muligehden en dag så spørger jeg altså en af de der skov huggere. 12 km i roligt tempo. Så fantastik at være løber – uanset årstiderne.

Løb med :-)

This slideshow requires JavaScript.

Løst og fast

Når der ikke trænes meget,langt og hårdt så går jeg altså lidt død i blogger livet. Men tænker jeg hellere må smide et par ord. Så fremt der stadig skulle være nogle få trofatse læsere tilbage :-)

Der trænes. Jo det kaldes det vel osse selvom jeg er på 5 – 8 km ture, i langsomt tempo. Ikke at det er en nem diciplin for helst drønede jeg afsted, eller bankede km ind på kontoen. Men sådan er det altås ikke. Tager det roligt, når de løb jeg når og hvis ikke så er det fordi det skal være sådan. Lytter og høre efter kroppen.

Var til kontrol på OUH i dag, intet at bemærke. Et besøg og blod prøver mere så afsluttes jeg. Tak siger jeg bare.

For at jeg blev rask, at jeg kom i løbeskoene igen og ikke mindst kan starte på nyt job om en uge. Så er livet ved at væte der hvor det var. Men alligevel meget anderledes. For det sætter bare tingene i et nyt perspektiv, at få revet tæppet væk sådan fra den ene dag til den anden….

Livet får pludselig en anden betydning, mine priorteringer er ændret. Men – engang ultraløber – altid ultraløber.

Så jeg kommer tilbage – en dag :-)

Den kloge krop og ord fra en god ven

“Tålmodighed Tina”.

Sådan stod der på min FB væg i går. For en hel del år siden havde jeg stor glæde og gavn af råd og vejledning fra Kjetil Havstein. Det var i starten af min ultra karriere (eller hvad man nu kalder det)..Det var ham der havde sat den kommentar på min væg. Fordi jeg ikke er særlig tålmodig ifht mit løb. Skrev om det i går med de lange / korte ture. Kjetil træner kort og hurtigt nu, fremfor langt og langsomt.

Ikke fordi jeg på nogen måde vil sammenligne hans træning, form og evner med min, men jeg ved han har erfaring og viden som er værd at trække på. Så det er muligvis den vej jeg skal gå. Tage de korte ture og ikke kaste mig ud i de lange som kroppen stritte i mod.

Klog er den kroppen, på mange områder er det jo den der fortæller os når vi er på vej ud af en forkert vej. Om det er fysisk eller psykisk så råber den Stop! Så er spørgsmålet bare om man vil eller kan høre den. Jeg høre den. Vil tage den alvorligt og sætte tempoet ned igen. Ikke lade mig rive med af min iver efter at løbe de lange løb, de vilde løb osv.

Må bare indse og acceptere at ting tager tid, og selvom jeg synes det er evigheder siden jeg var syg så er der altså bare “noget” der ikke helt fungere ved belastning. Så, jeg finder Tålmodigheden frem og lytter til kroppen og Kjetil.

 

Langtur….

Det var ikke den oprindelige plan da jeg begav mig afsted i går morges i frost og sol. Dejligt løbe vejr. Så den ene kilometer tog den anden og vupti 16,5 km på kontoen. Fin fart og godt med overskud. Så den side af sagen vil jeg ikke klage over. Men.

Regningen kom senere, når jeg havde siddet lidt ned og skulle i gang, så var der ømhed og smerte i området hvor infektionen havde sat ind. Så. Selvom jeg laver øvelser, træner de der sener og muskler er det nok ikke helt så godt som jeg vil bilde mig ind.

Så er det jeg må i tænke boksen. Igen. Hvad skal jeg ? Tage det mere roligt end jeg gør ? Acceptere det tager længere tid at blive hel – hel igen ? Ja det giver jo nok sig selv!

Nå, det slår mig ikke ud, det sender bare mine tanker på rejse. Om at lytte til fornuften og (kroppen) frem for mit evindelige “Konkurrance” gen. Der bare vil løbe langt, meget langt!

For ingen tvivl om det var fantastisk at komme ud på en længere tur, det er det jeg vil og lkan. Det er der hvor jeg for fornemmelsen af at være Løber, og der hvor tankerne flyver. Det tænder mig bare ikke at løbe korte ture, gider det faktisk ikke, så det er lidt øv. Kun lidt.

For lige nu må det blive en tur ad gangen, ser hvad det kan blive til. Men det bringer mig da en smule i tvivl om det er så genialt at tage en rute som Hammer Trail, for de havde mske ret i at det kan tage op mod et år at komme sig helt. Eller mere.

Hmmm…

Men i morgen skal der løbes igen, en kort tur. Bedre end ingen tur.

Her kommer Løbesmølfen

 

Løbesmølfen fra Fyn...

Fra ultratina til løbesmølf. :-)

En kommentar på FB i går i forbindelse med min fødselsdag har givet mig et nyt “Kælenavn” Løbesmølf. Synes den var så sød og mere rammende end ultratina, som distancerne er pt, er der ikke meget ultra her. Jo. ultra få km :-)

Der er gang i løbeskoene. Men ikke de vilde distancer, eller de helt store eventyrlige oplevelser, så derfor en smule langt mellem indlæg på bloggen. Vil ikke skrive bare for at skrive, vel ?

Som før skrevet er der langt til ultra løbene, og jeg havde jo svoret det var slut osv…Man skal nok være mere forsigtig med at offentligøre sådanne udtalelser. Men pyt. Det spøger i tide og utide i mit hovede, når jeg træner, når jeg skal sove, når jeg sidder i min stue hvor pokalerne har fået plads i et skab med glas låge. Så er den der stemmen der sniger sig ind. “Du er ultra løber”. Ingen diskution. “Du kan godt” – “Du vil gerne”. “Sæt dig et langsigtet mål”. “Gør det Nu”.

Når jeg læser blogge om ultra, når jeg følger de jeg kender, ser deres mål, deres træning osv. Så gnaver den sig frem i første tanke række: “Gør det nu”!  Men helt ærligt der er uoverskuelig lang vej fra den distance jeg løber nu og til et 100 km løb. Så minder jeg lige mig selv på dengang jeg begyndte. I fælled Parken i København. Med tunge og lungerne ud af halsen, uden nogen som helst tanke eller viden om at der fandtes ultra løb. eller at jeg allerede året efter ville løbe Copenhagen Marathon. Det er næste 13 år siden. Så, det skulle vel være muligt at “Komme tilbage” ? Hvis kroppen vil, det finder jeg jo kun ud af ved at øge distancerne jeg træner stille og roligt.

Der er lang tid til næste år. Hvilket løb jeg tænker på som tilbage venden på ultra distancen? Måske du kan gætte det? 100km på Bornholm – sikkert ingen overraskelse. Min bedste løbe oplevelse til dato var klart mit 100km løb derovre.Absolut  ikke min bedste tid, men det var ikke det afgørende. Det var oplevelsen.

Så er det “sagt” højt. Et meget meget langsigtet mål. August 2013. Men et mål og med en klar målsætning om at komme under 10.30. Bare sådan for en sikkerheds skyld.

Hvis nu….Jeg skulle bruge det til noget bestemt…;-)

Dagens tur: 12 km fordelt på 6 km skov og 6 km på Volden, der skal noget trail træning ind. Så jeg er 100% klar til maj og Hammer Trail. :-) Hvor er det bare fantastisk at kunne løbe, når jeg for 8 mdr siden bare ønskede at komme til at gå.

Måske jeg ender som en Ultrasmølf  :-)

 

God start på året….

Så gik uge 1 med træning hver anden dag i alt 4 ture. Ikke fordi det blev til mange km men jeg skal jo starte et sted, og hellere en rolig start og opbygning frem for at tonses der ud af og dermed risiko for overbelastning.

Føler formen er ganske god, det giver altså blod på tanden og bringer motivationen op ad.. Er rimelig hurtig på de korte ture( altså alt taget i betragtning) så det er en ren “Yes” følelse.
Tror på at hvis jeg nu er vedholdende og målrettet så bliver det et ganske spændende år på løbe fronten.
Glæder mig stort til Hammer Trail :-)
Total Uge 1: 30 km

 

2012 bydes velkommen og Seriøs træning mod Hammer Trail er planen…

Mit "store" mål 2012:-)

Nu er det nye år gået i gang, og det begyndte med en 11 km tur i ganske godt tempo – alt taget i betragtning. 5.10/km er jeg tilfreds med når jeg ser på min manglende indsats på løbe området.

Men et nyt år bringer mig tættere på mine planer og de mål jeg har sat mig. Som jeg VIL nå i år. 2011 blev et rigtigt skidt løbe år, allermest pga sygdommen der pludselig indhentede mig, derefter en manglende løbe lyst fordi formen ikke var som “før” og mit hovede menet at kroppen stadig skulle kunne det samme trods omstændighederne. Nu er der kommet noget mere balance i det hele, også min desperation over at ultraløb nok ikke kommer på listen mere. Det har været en lang og sej kamp at nå til accept at dette. (Om det er 100% på plads er jeg nu osse lidt i tvivl om)

Men nu er det ikke  tanker om  et 24 timers løb, 100 km eller spartathlon der fylder hele løbe turen kun en lille bitte smule. En gang i mellem :-) Det kom den anden dag – snigende – “100km på Bornholm til næste år, som kval. til Spartathlon 2014″….!! Suk, mon den nogensinde slipper mig den der tanke om Spartathlon – jeg tvivler. Det var det ultimative mål og drøm i flere år.

Nå, nu skal jeg ikke blive sentimental og ynkelig og hænge i bristede drømme. Tager fat på nye, starter forfra på en eller anden måde og hvem ved hvor jeg ender. Måske…Sparta…:-)…Nej gør jeg nok ikke…

Har sat endnu et del mål før halv marathon på Hammer Trail. Overvejer at løbe Korup halv marathon i april. Synes nemlig der er lang tid til maj. Ved at målrettet træning fra nu af hurtigt vil bringe mig tilbage på sporet.

Så, indtil videre er det træning hver anden dag. Har jo ligesom tid til det eftersom det kniber lidt med at finde et job. Og udsigterne er vist ikke de bedste. Så nu har jeg fået muligheden, fysikken er klar så seriøs træning er målet i 2012 :-)

HALLO – Er der nogen ?

Kender det selv. Det der med at klikke ind på en blog der ikke opdateres. Tilsidst holder man (jeg) op med at komme på besøg. Meget længe siden sidste indlæg herind. Sådan er det bare lige nu.

Lidt træt af at blogge. Måske fordi jeg ikke har så meget at give af rent løbemæssigt. Der trænes lidt on / off. Synes det er tungt at komme afsted. Gider ikke rigtigt selvom det er så fantastisk når jeg først er der ude. Tænker det er noget underligt noget og dog. Det har altså været et “kaotisk” år her i det lille hjem. Synes året er gået med sygdom, frustrationer, uvished og frygt. Så måske er det ikke så underligt når jeg nogen dage bare føler der lidt “sort” inden i. Det er dog ikke med min gode vilje at jeg føler mig lidt “skrøbelig” når jeg bare vil være “super women” :-)

Hele vejen rundt. Not :-)

Julen står for døren, og måske får jeg mit højeste ønske opfyldt næste uge. Tirsdag. Skal nemlig til ansættelses samtale. Måske det er ledigheden der egentlig går mig på inderst inde ? Har ikke været uden job eller uddannelses forløb i næsten 13 år så der er et hul i mit liv. Samtidig er det for mig bare et nederlag at rende mellem A-kasse og jobcenter til diverse møder.

Er skam yderst taknemlig for vort system, men der er også noget identitet i at være i arbejde. Når jeg nu kan. Så jeg håber at mit ønske går i opfyldelses på tirsdag. For jeg er bare SÅ klar til at tage fat.

Træningen køre efter lyst princippet og det har jeg det fint med. Indtil videre. Bornholm venter jo i maj…Nok før for at aflægge Fam.Havstein visit og få en rundtur på Hammer ruten :-)

Julegaverne er købt. Alt er klappet og klart til d.24.

Post Navigation

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.